Link to: KONTAKT MIG
Netværksfacilitering i Danmark
Hvordan lander du godt, og får fodfæste, netværk og et socialt liv i ”din” nye, danske kultur?
Svaret er netværk. Netværk er en god, tryg og lærerig måde at skabe indsigt og forståelse for den danske kultur.
Jeg faciliterer netværk for globale borgere, som er flyttet til Danmark i forbindelse med job og/eller privatliv, og skal bo her i en periode.
MÅLGRUPPER: Privatpersoner
Uoverskueligt?
Netværksfacilitering – Blød landing i en ny kultur
Netværksfacilitering er relevant for dig, der søger et netværk, hvis du i forbindelse med job eller privatliv er flyttet til Danmark.
Hvordan lander du godt, og får fodfæste, netværk og et socialt liv i ”din” nye, danske kultur?
Svaret er netværk. Netværk er en god, tryg og lærerig måde at skabe indsigt og forståelse for den danske kultur.
Jeg tilbyder netværksfacilitering for globale borgere, som er flyttet til Danmark i forbindelse med job og/eller privatliv, og skal bo her i kortere eller længere tid.
Kvartalsvise møder
I min netværksfacilitering sammensætter jeg et netværk, hvor du mødes med andre i samme situation som dig. Her kan du mødes med ligesindede, som også er flyttet til Danmark i forbindelse med job og/eller privatliv.
Netværket mødes 4 gange om året. Møderne vil typisk vare 2 timer og være fysiske, fordi det giver det bedste resultat at mødes personligt. Skulle du være forhindret, vil det oftest være muligt at deltage online.
Møderne har forskellige emner, som fx kan være:
- ”Settling in … hvordan lander du godt i dit nye bopælsland?”
- Generel forståelse for kulturforskelle
- Kulturen i hjemlandet og i Danmark
- Faser i rejsen til en nye kultur
- Forretningsforståelse
- Særlige udfordringer for ledsager og familie
- Forældre / skole
- Den gode hjemkomst
Jeg organiserer og faciliterer møderne – herunder evt. oplægsholdere. Deltagerne er velkomne til at foreslå emner. Alle møder og aktiviteter i forbindelse med netværket foregår på engelsk.
Netværk uden sprogbarriere
Selvom møderne med netværket foregår på engelsk, sikrer jeg, at der ikke er nogle sprogbarrierer. Takket være min mangeårige globale karriere taler og skriver jeg ubesværet dansk, engelsk, tysk og fransk.
DNA
Jeg har selv været udstationeret i mere end 25 år, heraf mange år sammen med min familie. Under min udstationering var jeg HR-direktør i en international virksomhed. Derfor har jeg både professionel og personlig erfaring med netværksfacilitering, og jeg ved hvor vigtigt det er at få et godt fodfæste i et nyt land og en ny kultur.
Min DNA er lysten – og evnen – til at skabe værdi for både forretning og mennesker. Min tilgang bygger på fleksibilitet, og alle processer og løsninger bliver målrettet og tilpasset dine/jeres behov.