KULTURTRÆNING

Kulturtræning

Kulturtræning er essentiel, hvis du skal lære at forstå, kommunikere og begå dig i en anden kultur.

Kultur er lokalt forankret – og fundamental for måden at omgås hinanden både socialt og forretningsmæssigt. Viden, forberedelse og kulturtræning er vigtig og sikrer succes, når du/I:

  • Har samarbejdspartnere i andre lande
  • Skal flytte til udlandet eller hjem igen

MÅLGRUPPER: Virksomheder, HR, globale medarbejdere / borgere og deres familie

Uoverskueligt?

Lad mig hjælpe dig

Hvert land har sin egen kultur, som er lokalt forankret og fundamental for netop dét land, og derfor er det vigtigt at kende og træne kulturen i de lande, man professionelt har berøring med ved samarbejde på tværs af grænser, fx ved udstationering, flytning eller hjemkomst.

Viden, forberedelse og kulturtræning er det, der sikrer dig succes i samarbejdet og/eller tilværelsen i et andet land.

Succes i ny kultur

For virksomheden:

Kulturtræning sikrer optimalt samspil med samarbejdspartnere i andre lande. Jeg rådgiver om forskellighed i forretningskultur og omgangsform, så I hurtigt og nemt finder jer til rette i et nyt land, en ny kultur og nye samarbejder.

For medarbejder og familie:

Kulturtræning giver tryghed i relation til integration og trivsel for hele familien. Jeg giver dig og din familie relevante informationer om kulturforskellene og rådgiver om, hvad det konkret indebærer at flytte til en ny kultur.

Rådgivning 

Min rådgivning er funderet på viden, erfaring og forventningsafstemning, så proces og indhold bliver så målrettet som muligt. For virksomheder har min rådgivning direkte indflydelse på bundlinje og drift. For medarbejdere og familier er min rådgivning afgørende for en bedre trivsel og tryghed.

Undervejs får I filer med relevante informationer og vejledninger.

Ingen sprogbarriere

Vælg mellem rådgivning på dansk, engelsk, tysk eller fransk. Takket være min mangeårige globale karriere taler og skriver jeg ubesværet alle disse fire sprog.

DNA

Jeg har selv været udstationeret i mere end 25 år, heraf mange år med min familie. Under min udstationering var jeg HR-direktør i en international virksomhed.

Min DNA er lysten – og evnen – til at skabe værdi for både forretning og mennesker. Min tilgang bygger på fleksibilitet, og alle processer og løsninger bliver målrettet og tilpasset dine/jeres behov.